Dansk kystzone: landskab og forvaltning

Abstract

Formålet med afhandlingen er at analysere det danske kystlandskab og dets historiske udvikling for herigennem at definere den danske kystzone. Der tages udgangspunkt i de internationale tanker om Integreret Kystzoneforvaltning for her at finde de aspekter der vil få betydning for den fremtidige dan-ske kystzoneforvaltning. Problemet er om man kan afgrænse et danske kystlandskab og om dette kan fungere som afgrænsning for en dansk kystzone for derved at fremme integreret kystzoneforvaltning i Danmark. Afhandlingen er opdelt i kapitler som hver især søger at belyse dette problem. Der er i kapit-lerne indsat 4 analyser som her søger at belyse en problemstilling mere til bunds end det er muligt i de brede kapitler. I kapitel 2 præsenteres afhandlingens metode. Som forståelsesramme anvendes en land-skabsøkologisk forståelse som bygger på den humanøkologiske beskrivelsesmetode. Landskabet bliver analyseret som forløbslandskaber. Desuden inddrages der en forståelse af natursynet. For at se nærmere på natursynets betydning for udviklingen af et kystlandskab ses på Springforbiplanen som nu har været over 60 år undervejs. I kapitel 3 beskrives begrebet Integreret kystzoneforvaltning som det har udviklet sig i Verden og specielt i EU-sammenhæng. Dansk kystforvaltning analyseres og det konstateres, at der ikke er tale om en samlet, integreret forvaltning som tager udgangspunkt i en kystzone. Fra et oplæg fra EU-kommissionen hentes ideer om integreret kystzoneforvaltning og disse ideer fører til et forslag til en dansk kystzonelov. Heri skal defineres regionale kystzoneråd. I kapitel 4 beskrives kystlandskabets elementer. Naturelementerne beskrives i en abiotisk del med geologi og geomorfologiske eksempler og i en biotisk del med botaniske eksempler. Der gennemgås flere forskellige klassifikationer, herunder Natura 2000 kortlægningen som er under vejs herhjemme. I Analyse 2 analyseres et kystområdes udvikling indenfor de sidste 200 år og det vises, at selv lavdyna-miske kystområder er under stadig udvikling. Efter en gennemgang af kulturlandskabets elementer give Analyse 3 et eksempel på sommerhuslandskabets udvikling. Det demonstreres blandt andet hvordan reguleringen siden 1950’erne har fået stadig større betydning for udviklingen eller den manglende ud-vikling i disse landskaber. I Landskabsanalysekapitlet, kapitel 5 analyseres Gillelejes kystområde. Med udgangspunkt i en kortanalyse gennemføres en forløbslandskabs analyse. Ved hjælp af GIS kan det analyserede område opdeles i zoner med forskellig afstand fra kystlinien og herved kan forskellige land-skabstemaer (trajektioner) følges gennem perioden 1898 til 1985. En række kystelementer kan udskilles, og de kan følges og bruges til at definere et kystlandskab, som har en varierende udbredelse på mellem nogle få hundrede meter og til 2 km fra kysten. Dette fører i konklusionen til at det kan konkluderes, at der kan udskilles et dansk kystlandskab og det foreslås at dette bruges som definition af en dansk kyst-zone. Denne kystzone skal forvaltes via en kystzonelov af nogle få kystzoneråd, som får til opgave at afgrænse kystzonen i lokalområdet. Ud fra en beskrivelse af lokale problemer skal kystzonerådet sam-men med relevante sektorinstitutioner, regionale forvaltninger og lokale NGO’ere og interesse organisationer udvikle måder at løse disse problemer på. Denne afhandlings arbejdsområde ligger indenfor be-skrivelsen af det danske kystlandskab og anvise en måde at analysere og afgrænse kystlandslabet så det kan bruges som kystzone i en fremtidig kystzoneforvaltning der giver mulighed for en øget integration på et lokalt grundlag.